Det er ikke tid der er meget af, så det er kun fridage og weekender hvor der er lidt tid til nedbrydning mm. Villads og jeg har været i ejendommen 2-3 timer igen hvor jeg har flyttet alle tæpper ud i garagen og revet loftet ned i den mellemste stue, hvor det hang en lille smule. Det viser sig at der vist er en eller anden form for vandskade under hele kvistområdet. Alle disse loftsplader er også flyttet ud i garagen. Så nu er der endnu flere læs der skal køre på lossepladsen når sneen er væk og der er investeret penge i en trailer. Og så slipper jeg nok heller ikke for at hive lofter ned i de øvrige stuer, for er der skade ét sted, kan der jo også være det andre 🙁
Villads fik spillet på sin DSi, men han nød nok at der ikke var nogen der sagde han også skulle lave lidt andet end det!